Møde om nyt bofællesskab på Toppen i Trekroner

Søndag den 20. okt. kl. 14.30 – 16.00 danner Svalin rammer for en snak om mulighederne for et nyt bofælleskab ved siden af Svalin på Toppen i Trekroner.

Den 18. juni 2013 holdt Svalin et inspirationsmøde, der havde til formål at finde en gruppe mennesker, der har lyst og mod til at realisere deres egen, klimavenlige vision ved siden af Svalin.

Det var et velbesøgt møde og henover sommeren har vi dannet en gruppe og vi arbejder nu målrettet for at etablere et nyt bofællesskab. Det nye bofællesskab har arbejdstitlen Svalin II og vi vil til mødet fortælle om vores tanker og ideer og lidt om hvor vi er henne i processen.

Til mødet den 20. okt. kommer der også en repræsentant fra kommunen, der – ud over at være interesseret i projekterne – kan svare på spørgsmål og hjælpe videre.

Alle er velkomne. Tilmelding kan ske til jacob@skjoedt.dk eller på tlf. 30 78 51 70.